Om Hellas

Hellas er Danmarks ældste frugtplantage, der er dyrket økologisk. Plantagen består af 7,7 ha æbler og pærer. Vi overtog ejendommen i 1984 efter Bjarnes far Bent Straarup. Bent plantede de første træer i 1962-63. træerne havde han selv lavet da han er udlært frugtavler. Plantagen blev drevet biodynamisk fra starten, og har heller ikke efter vi har overtaget den blevet sprøjtet med gift eller der har været brugt kunstgødning. Vi har siden overtagelsen løbende fornyet og genplantet og nu har vi ikke flere gamle træer tilbage. i 2002/2003 inddragede vi yderligere ca. 1 ha og tilplantede med æbletræer sorterne Karen Schneider og Robinolla. I 2003/2004 planede vi også godt og vel en ha med Ahrista og Robinella. Vi har i 2020 fældet ca en ha gamle æbletræer og plantet nye Rød Topaz, Rød Aroma og Wanda.